KE Kunstnernes Efterårsudstilling

Censorerne ved KE26 er:



Mie Mørkeberg
Mie Mørkeberg
Mie Mørkeberg

Mie Mørkeberg (f. 1980, Danmark) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006. Hun har gennem årene haft en række soloudstillinger, herunder på Trapholt Museum for Moderne Kunst og Design (2021) og Kunstmuseum Brandts (2015). Derudover har hun udført flere offentlige udsmykninger, blandt andet til FN Byen i Nordhavn, København (2015), Roskilde Kommune (2019), Mercantec i Viborg (2022), og gruppeportrættet “Samtalen 1918-2024” af 30 kvinder i dansk, grønlandsk og færøsk politik der hænger permanent i samtaleværelset på Christiansborg. Mørkebergs værker er repræsenteret i samlingerne på Trapholt Museum for Moderne Kunst og Design, Randers Kunstmuseum, Kunst på Arbejde, Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet. I 2015 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Gennem sine malerier skaber Mie Mørkeberg forbindelser mellem den ydre og den indre verden, det drømmeagtige, instinktive og underbevidste. Disse elementer udfolder sig i et sælsomt univers, hvor dyr og mennesker sameksisterer og synes at nære hinanden. Mie Mørkeberg har udviklet et billedsprog præget af tilbagevendende motiver: glødende, sollignende former, gådefulde skikkelser og slyngede formationer, der vibrerer af farver i hendes symbolistiske billedrum. Mie Mørkeberg udforsker løbende maleriets materialer og muligheder. Hun kombinerer olie- og akrylmaling og veksler mellem transparente og tykke lag af penselstrøg. Hun anvender udskårne stykker lærred for at eksperimentere med kompositionen og skabe brud i billedfladen. Resultatet er en taktil, næsten hudlignende kvalitet, der spejler de ofte rå og sårbare mennesker, hun er optaget af at skildre.



Kåre Frang
Kåre Frang
Foto: Ronnie Shabani
Kåre Frang

Kåre Frang er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2020 og drev i årene 2018-2019 det udendørs udstillingssted Kunstscenen.xyz sammen med kurator Magnus Thorø Clausen. Hans værker har blandt andet været vist på Arken Museum for Samtidskunst, Vejle Kunstmuseum, Malmö Konsthall, Tivoli, Nivaagaard Malerisamling, CPH:DOX, Kunsthal 44Møen, Ehlers Samlingen og Kunsthal Charlottenborg. Han har desuden modtaget en række legater og priser, herunder Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens talentpris, 15. Juni Fondens hæderspris, Aage og Yelva Nimbs Fonds hæderspris samt Statens Kunstfonds arbejdslegat og udstillingspræmiering.

Kåre Frangs arbejde udspringer af en fascination af dagligdagens strukturer og deres skrøbelighed, tyngde og sammenbrud. Igennem forskellige tilstande og stadier af både indre og ydre uro bliver genstande og overgange undersøgt, udstillet og bearbejdet. Hans værker – som oftest består af skulptur, film eller stedspecifikke installationer – er dybt forankret i en bevidsthed om kunstens relation til omgivelserne, og om kunstens evne til at igangsætte samtaler på tværs af faglige og sociale skel.

@kaare_frang



Lina Hashim
Lina Hashim
Foto: Mads Holm platform
Lina Hashim

Lina Hashim er billedkunstner med en MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hendes praksis spænder over performance, installation og skulptur og undersøger forholdet mellem krop, identitet, magt og repræsentation. Med afsæt i islamisk visuel kultur og samtidens politiske og institutionelle strukturer skaber hun værker, der udfordrer etablerede fortællinger og blikkets magt.
Hashim har udstillet og performet nationalt og internationalt, og hendes værker er repræsenteret i både danske og internationale samlinger. I 2026 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.



Julie Edel Hardenberg
Julie Edel Hardenberg
Julie Edel Hardenberg

Julie Edel Hardenberg har studeret billedkunst i Finland, Norge, England og er uddannet kunstteoretiker fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun har gennem de sidste tre årtier, arbejdet med temaer omkring nordisk kolonialisme, heriblandt gennem sin praksisbaserede kunstneriske forskning, Mellem magt og afmagt – det af/koloniserede sind, finansieret af Novo Nordisk Fonden – Mads Øvlisen stipendie og isamarbejde mellem Københavns Universitet samt Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Foruden internationale udstillinger, udsmykninger og anerkendelser har hun produceret 5 bøger, dertilmodtaget pris/anerkendelse for: kunstværket My First Coin i gruppeværket Voices in Shadows of Monuments [Audio Walk], præmieret af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, 2022; Henry Heerup Hæderslegat, 2021; White Raven Book, International Jugendbibliothek (2009), Münich, Germany;

www.hardenberg.gl