KE Kunstnernes Efterårsudstilling

KE18-prisen

I samarbejde med udstillingsstedet I meter I.

KE-prisen uddeles i år i samarbejde med udstillingsstedet I meter I.

Vi har inviteret meter til at udvælge to kunstnere, der deltager i Kunstnernes Efterårsudstilling 2018. De får muligheden for at deltage i en satellitudstilling, der breder sig over de tre projektrum: I meter I, LOKALE & OK Corral.

I meter I er et kuratorisk samarbejde mellem Louise Lassen Iversen & Rie Hovmann Rasmussen bygget på feministiske og dekoloniale strategier. Det betyder, at de arbejder aktivt for at sikre en bred og lige repræsentation i de udstillinger og events, de skaber. Men at sikre diversitet er ikke nok. Derfor forsøger de også at udfordre traditionelle vestlige diskurser og terminologier omkring kunst og samfund, såvel som måden at engagere publikum.

Med en satellitudstilling er kunsten at skabe sammenhæng trods afstand. Og til denne specifikke udstilling vil de søge efter ligheder eller spændingsfelter i de to kunstneres praksis – elementer, der kan skabe forbindelse eller kollidere.


Prismodtagere:
2017: Anna-Karin Rasmusson
2016: Hannibal Andersen
2015: Søren Krag
2014: Mie Hørlyck Mogensen
2013: Kristian Touborg
2012: Benjamin Grodin
2011: Niels Pugholm
2010: Jacob Dahlstrup Jensen